DA

Jeg hedder Harald Nørgaard, og jeg er toogfirs år. Før i tiden var jeg gymnasielærer i dansk og historie

Jeg sad på en hård træbænk i gangen ved Familieretshuset i Aalborg og stirrede på fem par små sneakers

Lyden af metal, der flænger, var det sidste, jeg hørte, før mørket. Jeg vågnede under skarpe hospitalslamper

Frederik stod midt i entreen og råbte. Hans nyligt rensede skjorte sad stramt om halsen, og armene dirrede

København en fredag aften i november. Restauranten "Lyset" på Gammel Strand summede af velklædte

Vores liv lignede noget fra et boligprogram. Henrik og jeg boede i en smuk patriciervilla i Århus’ indre

Krystalkronerne funklede over Restaurant Kongens Have. Champagnen flød i tynde, gyldne strømme, og tjenerne

Regnen hang i luften over Østerbro, den der råkolde efterårsdis, som sætter sig i knoglerne.

Regnen stod som piskesmæld mod Vesterbrogade den aften, da Helene Skov trådte ind ad døren til Café Nordstjernen

Jeg havde været nede i torvehallen på Vesterbro efter kalvelever. Det var min Ida jo helt vild med, og