DA

Den anden søndag i november opdagede Lissi, at de to håndstrikkede babytæpper ikke længere lå i cedertræskisten.

Jeg havde fundet kjolen bagerst i skabet. Mørkeblå, enkel, med lige snit – købt til et eller andet møde

Jeg har arbejdet som advokat for familien Højlund i seksten år. Aldrig havde jeg forestillet mig, at

Festlokalet summede. Gennem de tunge fløjlsgardiner kunne jeg høre gæsternes stemmer blande sig med den

Min far havde inviteret os på Restaurant Møntergade i indre København. Det lignede ham ikke.

Min bror hed Mads, og han havde kun én kærlighed i sit liv — Frida. De voksede op på samme stille villavej

Jeg har kendt Karen i over tredive år, så da hun inviterede til sankthansaften i sit sommerhus i Tisvildeleje

Luften i entréen var tung af gammel rav og nybagt kanelsnegl — en sær blanding, der altid havde fået

Mads lagde sin telefon på kommoden og trak i skjorteærmet med et ryk, der fik manchetknappen til at klirre

Mikkel havde sagt ordene mindre end en time tidligere. Skilsmisse. Jeg stod i entreen og pakkede den