DAT

Da Sofie fyldte 47, troede hun egentlig, at hun havde styr på livet. Ikke perfekt. Ikke eventyrligt.

Jeg troede bare, det ville blive endnu en lang tirsdag. Regnen havde hængt over København hele dagen

Da jeg mødte Emil, troede jeg, at jeg endelig havde fundet ro. Jeg var 42, arbejdede i en blomsterbutik

Da Anne fyldte syvogtres, stod hun alene i sit lille køkken i Odense og rørte langsomt i en gryde tomatsuppe

Da den ældre kvinde sad med blomsterne i hænderne, begyndte hendes skuldre at ryste svagt. Hun holdt

Lukas stod helt stille med papiret i hånden. Gaden omkring ham fortsatte som før — biler, stemmer, fodtrin

Ingrid kunne ikke længere holde gråden tilbage. Hendes hænder rystede, som om de bar på noget langt tungere

Sofie nåede døren til intensivafdelingen, før nogen kunne stoppe hende. Hendes lille hånd ramte det kolde

Ingrid sad længe foran papirerne. Hendes navn stod dér. Sort på hvidt. Fast. Roligt. Som om det ikke

Mikkel stod stille i entréen med messingnøglen i hånden, mens regnen dryppede fra hans mørke frakke ned