Toen ze eindelijk zwegen, hoorde niemand meer haar leeftijd — alleen de waarheid”
Ik heb die nacht lang niet geslapen.   Niet omdat ik boos was. Niet omdat ik gewonnen had.
De avond waarop we eindelijk zagen wat liefde echt kost
Ik dacht dat stilte iets rustgevends was.   Tot die avond.   Tot ik mijn vrouw zag, zwanger
“הזדמנות שנייה שהגיעה מאוחר מדי… או בדיוק בזמן”
    חשבתי שהדבר הכי מפחיד הוא לשמוע את האמת. אבל גיליתי שהדבר הכי מפחיד הוא כשכבר אי אפשר לברוח ממנה.
היא לא נעלמה. היא ברחה כדי להציל את ילדיה
“לא ברחתי בשבילי.”   המילים האלה היו כל כך שקטות, שכמעט נבלעו ברוח הלילה.  
המסגרת שנפתחה אחרי עשרים שנה
“זה לא היה אמור להימצא…”   המילים של איתן רעדו באוויר כמו זכוכית שעומדת להישבר.  
De tre piger foran boghandlen
Jeg troede, at det værste i livet var at miste en person uden at få lov til at sige farvel.  
Da sandheden trådte ind gennem hotellets døre
Jeg troede, det værste var at blive ignoreret.   Jeg tog fejl.   Det værste er at sidde lige
Brevet bag maleriet
Jeg troede aldrig, at en enkelt eftermiddag kunne få mine hænder til at ryste sådan. Men jeg stod dér
Den halvåbne bil i Søndermark Park
“Jeg troede virkelig, jeg skulle miste dem den nat… jeg havde allerede sagt farvel inde i mit hoved.
Bilen i skyggen af sandheden
Hun havde stadig ikke sluppet sit greb om babyerne.Som om frygten, hvis hun gav slip, ville komme tilbage